Tuesday, March 14, 2006

2 citater der siger det hele

Egentlig er dampen gået noget af mig. Det er ikke sundt for mit system at forblive på dampfløjte niveau. Alligevel kommer man jo engang imellem ud for så indlysende idiotiske udsagn, at man ikke ved hvilken lyd man skal fløjte, når dampen stiger.

Et sådan idiotisk udsagn står forfatteren Ib Michael for.

"Hvis I skal være konsekvente I det siger, så skal I jo have fjernet de lovparagraffer. Så er ytringsfriheden grænseløs og så er vi på vej mod den totalitære stat. Jeg går ud fra det ikke er det I drømmer om."
("de lovparagraffer" der er tale om er bl.a. racisme- og blasfemiparagrafferne)

Følg hele tråden hos Punditokraterne

Det idiotiske udsagn synes jeg sættes smukt i relief af denne uges "Ugens citat" også fra Punditokraterne.
Ordene i "Ugens citat" er fra det berømte 15. Cato-brev skrevet af John Trenchard og Thomas Gordon i 1721, og citatet er fundet frem af Johan Espersen

Værsgo Ib - æd den!

Tak til Punditokraterne og Johan Espersen for at redde min dag.
- Nogen burde oversætte citatet og sprede det på flyvesedler over det ganske land.

Monday, February 20, 2006

De Satiriske Tegninger

Jeg har stor sympati for mange gode venner og kollegaers bekymringer i forbindelse med sagen om De Satiriske Tegninger.
Jeg forstår tilfulde deres ønske om at sige undskyld. Det er klart, at man gerne vil undskylde. Det er det, alle pæne og hensynsfulde mennesker gør, når de utilsigtet har såret et andet menneske. Man vil da gerne være venner. Man vil da ikke gøre andre kede af det. Og mange mennesker der mener, vi skal sige undskyld, er opfyldt af dette sobre og noble ønske om at gøre det rigtige.

Men... jeg kunne bare godt tænke mig, at de samme mennesker spurgte sig selv, om dem der er blevet kede af det, nu også er nogle, vi vil værre venner med? eller bare bekendte med?
En af mine kollegaer , som bestemt ikke synes vi skal sige undskyld, er fra Iran. Han flygtede fra religiøs fanatisme og vold. Han synes Danmark svigter de mange mange mennesker der er flygtet fra eller som lever i stilhed og i skjul, ved at undskylde overfor de voldelige regimer der kræver dansk blod. Jeg er helt enig.

Hvornår lærer vi i Danmark at en muslim ikke bare er en muslim?

Tuesday, February 14, 2006

Underskriftsindsamling til fordel for Håneretten!

Henrik Dannemand og Søren Kassebeer skriver i artiklen: Ytringsfriheden splitter forfatterne (Berlingske Tidende 14.02.06)

"Én af dem, der ikke ville være med til den seneste underskriftindsamling, er forfatteren Bent Vinn Nielsen: »Jeg vil simpelthen ikke anerkende, at denne her sag har noget med ytringsfrihed at gøre. Hvis den har, så er det den pervertede afart af ytringsfriheden, der hedder håneretten,« siger han. "

Formanden for Danske Skønlitterære forfattere, Peter Legård Nielsen har forsøgt at stable en underskriftsindsamling til fordel for ytringsfriheden på benene. Det har han ikke haft stort held med. Kun 22 ønskede at underskrive. Det er meget sørgeligt. Så nu samler jeg flere underskrifter ind.
Jeg regner med at de 22 stadig er med + 1 med mig. Det er 23... Mon ikke jeg også kan skrive dise på listen:

Monday, February 13, 2006

En provokationI

Jeg er træt i hovedet af politisk korrekthed. Jeg er træt af alle de selvkloge hoveders ekspertudtalelser om "dem" og "os" og om, hvor ydmygende det er for "dem" at blive provokeret

Jeg ved ikke med "dem". Ifølge semantikken hører jeg jo ikke til der. Men jeg burde kunne udtale mig om "os". Om ikke andet, så som en delmængde af "os". Men jeg er fuldstændig tom i hovedet. Hvad er det lige der skiller "dem" og "os"?

Der må være nogle spor.

Hvis "os" er alle ... hm..?? mennesker?... nå nej for så ville det jo også omfatte "dem"- med mindre selvfølgelig, at "dem" er dyrene eller måske træerne. På den anden side, de ville nok ikke blive provokeret af ret meget "os" kan finde på - Måske lige af at vi spiser og fælder dem.. Det kunne man godt tænke sig til, at de ville blive en anelse provokeret af.

Måske kan jeg gå logisk til værks. Jeg ved, at der er "dem" og "os". Og jeg ved, at "dem" ikke kan tåle at blive provokeret.

JA nu er den der. "Dem" må være alle de, der ikke kan tåle at blive provokeret.
Nu vil jeg jo ikke nævne navne her. Men en tidligere chef af mine, hører helt klart til i den kategori. Det gør en af mine gamle skolelærer også (ham skulle man i hvertilfælde ikke provokere - med mindre man havde paraply med, til at beskytte sig i mod den værste rasende spytten). Nu jeg tænker over det er der faktisk ret mange af "dem" bare lige her omkring, hvor jeg bor. De lokale HA´er f.eks. Hold da helt op.. eller nogle af mine medtrafikanter... jeg gyser ved tanken... Det kan ligefrem være farligt at provokere nogen af dem ..... så dem går jeg laaangt udenom. Specielt HA´erne som jeg ikke engang ved hvornår jeg provokere. Min fars skjorte provokerede engang nogle HA´er så meget at de i simpelthen var nødt til at tæske ham grundigt. Set i bagklogskabens lys kunne min far også bare havde ladet være med at opfører sig så provokerende, at bære en typisk indisk hippiskjorte....
Jeg tror ikke de følte sig ydmyget. Nærmere at de brugte min fars skjorte som påskud for, at ydmyge min far.

Se... det føler jeg mig egentlig en del provokeret af. Mon jeg kan tåle det???
... Ups røg jeg mon nu over i kategori "dem"?

Nej det kan ikke være det, der adskiller "dem" og "os". Alle kan blive provokeret og alle (måske lige undtagen Dalai Lama) kan blive gevaldig hidsige, når de bliver provokeret nok. Jeg bliver foreksempel selv meget hidsig når min familie igen og igen insistere på samtalen og dialogen, når jeg er ved at læse sidste kapitel i en krimi.. I ved der hvor detektiven har samlet alle de mistænkte i dagligstuen.. så er det altså ikke lige dialog, der står på min dagsordenen.

Nej det må være noget andet ved, at blive provokeret, der adskiller "dem" og "os"...... Måsker er det fordi, det er mere ydmygende for "dem" at blive provokeret?

Måske er det, det kogehovederne mener. At "dem" af natur er anderledes indrettet end os? Måske er de uuddannede og forstår ikke at værdsætte en god provokation? Måske kan de ikke gennemskue tingene så godt som "os". Måske er de ligefremt dummere end "os". For så er det jo klart. Hvis det er tilfældet, så er vi jo særlig forpligtet til at passe på "dem", vise forståelse for deres underudviklethed. Lidt ligesom voksne skal udvise omsorg og tålmodighed overfor deres børn - som jo ikke ved bedre end et barn, skal vi guide "dem" igennem deres opvækst til et voksent og civiliseret menneske. Måske er de slet ikke rigtige mennesker endnu?

Mon det er det de politiske korrekte kogehoveder mener??